​Materialebeskrivelse

TØMRER- OG SNEDKERARBEJDE

Ydervægge 27 cm –U-værdi: 0,21 W/m2K.

Samlet vægisolering 190 mm klasse 34

145 mm stolpekonstruktion monteret på yderside med vindspærre og 38 mm trykimp. fastgørelses og afstandslister. 15/28 mm x 145 mm falset beklædning monteret som 1 på 2 lodret.

Huse med vandret beklædning: 25mm trykimp. afstandsliste samt TGV vandret 6 eller 7" fjer/not brædder.

Den lodrette 1 på 2 og vandret fjer/not beklædning leveres malet 1 gang fra fabrik inden montering, som kl.II

Indvendig - 145 mm isolering i konstruktion. Herpå dampspærre samt vandret lægte med 45 mm krydsisolering. Beklædning – 16 x 120 mm profilbrædder Lud Beh. - i badeværelser monteres 1 lag 15mm fermacell gips som spartles, filt og færdigmalet.

Tagkonstruktion –U-værdi: 0,14 W/m2K

Samlet tagisolering 260 mm klasse 34 isolering.

Taghældning med skrå lofter ført til kip. Bjælkespær isoleret med 200 mm samt diffusions-åbent undertag, ventilations-lister, lægter og betontagsten.

(Nord line serien med 18mm skimmel beh. tagfiner plader med 2 lags tagpap)

(Klassik serien med 18mm skimmel beh. tagfiner plader med 2 lags lister tagpap)

Synlige bjælker og søjler i limtræ. Sternkanter i trykimprægneret brædder og malet 2 gange.

16 x 100 mm underbeklædning udført med ventilation, zink-tagrender med alu-tagfod. Indvendig dampspærre, 70 x 45 mm lægter under spær, som isoleres samt 16 x 120 mm ludbehandlet profilbrædder.

Gulve og Terrændæk –U-værdi: 0,10 W/m2K

8-10cm afslebet flydebeton, armering, 320mm polystyren, sandfyld.

Færdigmonteret 9 mm flydende laminatgulv på 2mm gummiunderlag med dampspærre. For klinkegulve Udføres der el gulvvarme med termostat, Der er afsat kr. 250,- til køb af klinker og trægulv Pr. M2 incl. moms

Skillevægge

Vægtykkelse 100 mm opbygget af 45 x 70 mm rammer, beklædt med profilbrædder og 50-70 mm lydisolering.

Udvendige døre – vinduer/udluftning

Døre og vinduer udføres i fyrretræ, færdigmalet. Oplukkelige vinduer som topstyret med udluftningsventiler i rammer. Døre monteres med cylinderlås og stålgreb. Vinduespartier i gavltrekanter jf. facader. Alt monteres med superlavenergiglas. U-værdi: 1,1. Øvrige udluftningskanaler udføres efter gældende regler. Dør til depotrum udføres som revledør, monteret med galvaniserede hængsler, greb.

Alle døre og vinduer er monteret med hvide aluglaslister (top, bund og sider).

Terrasse/gulve

Udvendige terrasser opbygges på støbte punkt beton med sten, trykimprægneret 45 x 145 mm strøer. Herpå monteres trykimprægneret 25 x 120 mm fyrreplanker som færdig gulv. Størrelse og placering i henhold til grundplaner.

Indvendige døre, lister og hems

Hvidlakerede glatte døre i modul 9, monteret med dørgreb i stål. Saunadør i røgfarvet glas. Montering af lysningslister, gerigter, fodpaneler samt skyggelister.

Hems iflg. grundplaner udført med 22mm gulvspånplader på bjælkelag. Montering af gelænder og udtræksstige i fyrretræ.

Sauna

Gulvkonstruktion udføres som klinkegulv. Vægge beklædes med 16 x 100 mm. Grandprofiler samt færdigmonteret saunabænke.

Inventar

Alle elementer til køkken, entre og badeværelse leveres og monteres i fabrikatet HTH (Kløver Fritidshuses standard-
udvalg) med div. greb og laminatbordplader i mange varianter. Garderobeskabe med hvide lågefronter og div. bøjlebeslag og hylder. Se grundplaner for placering.(de afsatte beløb er incl. montering)


MALERARBEJDE/FARVER

Udvendig

Ydrebeklædning er fabriksmalet 1 gang inden montering.

Terrassegulve leveres i trykimprægneret træ og uden yderligere behandling.

Vindskede/sternkanter, remme, stolper i færdigbehandles hvid eller sort. Vinduer og døre er færdig fabriksmalede i hvid eller sort.

Indvendig

Væg- og loftbeklædning leveres færdig som lud/voks-
behandlet. Gipsvægge i badværelse spartles monteres med filt og færdigmales. Lysninger indvendig afsluttes henholdsvis ved trævægge med malet MDF plader og 9x33mm indfatningslister, ved gipsvægge med malerbehandlet fermacell. Yderligere er alle remme, karme, lister og paneler formalet i hvid.

FUNDAMENT

Planering til afsætning af hus. Overskudsjord deponeres på grunden. Støbt sokkel, max dybde 90 cm, samt 20 cm lecablok over terræn som finpudses. Terrændæk udføres med 20cm sandfyld, og 8/10 cm betonlag samt 320 mm Polystyren.

Alle nødvendige kloakafløb føres ca. 100 cm uden for fundament. Desuden udføres der støbte beton punkter eller fliser til udvendige terrasser i.h.t. plantegninger.

MURERARBEJDE

Klinkegulve fremgår af de enkelte grundplaner, og isoleres som de øvrige gulve i huset. Herpå finpudses der med slidlag for klinkebelægning i brusenicher og ved rørudsparinger.

I badeværelse udføres der 10 cm sokkelklinke, ført op ad væg. Yderligere opsættes der klinker på vægge ved spabad, samt i bruseniche, som er vådrumssikret.

VAND- OG SANITETSINSTALLATION

Alle nødvendige rørinstallationer udføres i Pex-rør, ført til depotrum, hvor der monteres henholdsvis 60L vandvarmer og 160L for spa-huse. Desuden monteres udvendig frostsikret vandhane.

I spa-huse monteres der 140 x 140 cm hjørne spabad til 2 personer med luft- og vandmassage samt 6 KW termostatstyret varmeveksler og integreret BL. batteri. Montering af toilet i hvid sanitet, forkromet et-grebs armatur ved håndvaske, samt termostat-
armatur ved bruseniche og spabad. Yderligere leveres der alle nødvendige papir- og håndklæde holdere.

EL-INSTALLATION

Omfatter lys, komfur, vandvarmer og varmeinstallationer. Montering af stikkontakter og lampeudtag i hvidt FUGA/Softline. Der monteres HPFI beskyttelsesrelæ, gruppetavle og udvendig målerkasse. Termostatstyret varmekabler i klinkegulve. I øvrige rum monteres der SIEMENS termostatstyret varmepaneler. Udvendig stikkontakt, rørinstallation for TV, samt røgalarm. For huse hvor der indgår sauna og spa-bad installeres der 4,5 Kw saunaovn, lampe med træskærm, samt elektrisk udsugning for spa/badeværelse.

Belysning

Badeværelse monteres med 3 spot rondeller lampe. Køkken med 2 stk. indbygningsspot. Væglampe i depotrum samt 1stk. LED spot i tagudhæng ved indgangspartier

HÅRDE-HVIDEVARER

Som standard til alle Kløver Fritidshuse leveres der stort lavenergi køle/fryseskab mrk. VOSS. Indbygningsovn, VOSS. Glas-keramisk kogeplade med fingertouch betjening, samt vægpanel bag kogeplade. Alle hvidevarer leveres i rustfrit stål.

Yderligere leveres der emhætte i stål/glas som frit hængende eller som vægmodel, - alt afhængig af hustype.

Kontakt os for en pris

Kontakt os på telefon 86 31 71 05 eller e-mail djursbyg@mail.dk, hvis du vil høre mere om, hvad vores tømrer og snedker kan gøre for dig, eller hvis du ønsker en pris på lige netop dit projekt.​​​

Kontakt os for et tilbud ➜​

​Firmainfo

Kanneshøjvej 20, Fjellerup

8585 Glesborg

​E-mail: djursbyg@mail.dk

Telefon: 86 31 71 05

Garanti

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.